LocoNet Fast Clock

Testopstilling af min LocoNet Fast Clock
Da min Z21 digitalcentral fik "Fast Clock" fik jeg den ide at jeg gerne ville prøve at have et lille display der kunne vise Fast Clock informationerne.
Der findes på markedet stort set kun et enkelt display fra
Digitrax/Logic Rail Technologies. Pænt vil jeg ikke kalde det med sit 7
segments display og plastknapper og så er det vældigt upraktisk at det er fra
USA.
Til Arduino findes der et LocoNet library, så der må det være muligt at lave
noget selv, eller "stjæle" noget fra andre. I LocoNet library til Arduino er der
et eksempel på Fast Clock. Men det er så forvirrende at det kan jeg ikke finde
ud af.
Så kom jeg til Pacos hjemmeside. Her er der et Arduino baseret LocoNet Fast Clock display, med 8x8 dot matrix display. Ikke lige det format jeg godt kunne tænke mig, så jeg måtte i gang. Jeg startede med at hente Pacos program, men her var jeg igen ved at opgive og endte med at købe et dot matrix display, så jeg kunne få gang i bare et eller andet.
Pacos projekt indeholder masser af muligheder, som jeg ikke tænkte jeg fik brug for. Og så det her 8x8 dot matrix display, det er ikke lige mig.
Så jeg gik i gang. Først med at bygge debugging ind, hvor der overføres data via seriel port, så jeg kunne følge, hvad der sker i programmet. Dernæst med at slanke programmet ved at fjerne alt det jeg ikke mente at få brug for. Dernæst skifte fra dot matrix display og til OLED display, for til sidst at få ryddet ekstra op i programmet og tilføjet en masse kommentarer på engelsk, frem for de spanske Paco har i sit.
Da programmet var ved at være færdig tog jeg fat i Paco og spurgte om jeg må offentliggøre min version af hans display - og det må jeg godt.
Min version af Loconet FastClock
Kommentarer
tips og tricks,modtages gerne !! |
Designet af Moppe |