Intervalstegt culottesteg
Vi havde købt en kalveculotte og skulle hygge os, så jeg fik opgaven at stege den. Google er min ven, så jeg fandt denne fremgangsmåde, der med 411 kommentarer så ud til at være meget populær, så den måtte jeg prøve. Jeg kan kun sige at den blev rigtig god, så for at huske hvor jeg fandt opskriften har jeg lavet denne side.
Her min egen fortolkning:
| 1 | Culotte |
| 4-6 fed | Hvidløg |
| 2 tsk (mindst) | Groft salt |
| Stanniol | |
| Ovnfast fad |
På undersiden fjernes sener og hinder, til der kun er rent kød, på oversiden skæres fedtet i tern, presset hvidløg og salt smøres ud over (mases gerne lidt ned i ternene). Stegen placeres i et fad og sættes den 180 grader varme ovn. Nu kommer den første store forskel i forhold til normal stegning. Stegen skal nemlig ind og ud af ovnen 3 gange og til sidst pakkes ind i stanniol inden den er færdig. Hvor lang tid den skal i ovnen afhænger lidt af størrelsen på stegen.
| Vægt: |
1,0-1,3 kg |
1,3-1,5 kg |
1,5-1,7 kg |
Over 1,7 kg |
| I ovn | 10 min | 12 min | 15 min | 20 min |
| Ude af ovnen | 10 min | 12 min | 15 min | 20 min |
| I ovn | 10 min | 12 min | 15 min | 20 min |
| Ude af ovnen | 10 min | 12 min | 15 min | 20 min |
| I ovn | Indtil den når 56-58 grader |
Indtil den når 56-58 grader |
Indtil den når 56-58 grader |
Indtil den når 56-58 grader |
| Ude af ovnen pakket i 4 lag stanniol |
45 min | 45 min | 45 min | 45 min |
Altså ind i ovnen, ud på bordet for at hvile (utildækket), ind i ovnen igen, ud på bordet for at hvile (utildækket), ind i ovnen og i med stegetermometret og ud på bordet igen for at hvile, når kernetemperaturen er opnået. Hæld kødsaften fra fadet, pak stegen ind i 4 lag stanniol, læg den tilbage i fadet og lad den hvile på bordet i 45 minutter.
Resultatet er en utrolig fin og lyserød steg, med masser af smag og lækker mør. Tiden indpakket gør at varmen fordeler sig i hele stegen og kernetemperaturen siger en 3-4 grader.
Passende tilbehør: Hele bagte kartofler, alternativt ovnbagte rodfrugter og bearnaise, evt. lidt salat ved siden af.
Kommentarer
tips og tricks, modtages gerne !! |
Designet af Moppe |