"Oldefarremote".


Hvad gør man, når en morfar gerne vil have sig et ordentligt nyt (stort) fladskærms tv. Jo man hiver en Panasonic fladskærm hjem til manden. Det er han vældig glad for, men der går selvfølgelig ikke længe inden tv'et er kørt helt rundt på gulvet og en af de andre inde på "oldekollegiet" har fået det resat og indlæst alt muligt forfra. Sådan kan det jo går når man er over 80 år gammel, lidt dement og ellers bare "ældreforvirret" jævnligt.

Men ak, min møgunges oldefar skal jo ikke være alt for bedrøvet, så jeg blev sat på en opgave med at finde en fjernbetjening der kunne styre fjernsynet med tænd/sluk, taltaster, program +/- og volumen +/- og ikke mindst tekst-tv knappen skulle være der, for det er den måde "den oldgamle" kan finde ud af, hvilken dag det er i ugen. Lige netop det sidste er ret svært at finde på simple universalremotes, så der må tænkes kreativt.

Løsningen bliver en original remote, med "modificerede taster". Radiomanden foreslog at vi åbner den, klipper bagsiden af tasterne der ikke skal bruges af, og lukker den igen. Meeeen sådan er jeg altså ikke. Modifikationer skulle gerne kunne føres tilbage, så tænkeboksen starter igen.

Indtil lynet slog mig - overheadfilm - så ved den flinke radioforhandler fik jeg lov til at låne en skruetrækker og kunne så nappe de 4 skruer ud, hvorefter "kampen mod clipsene" begyndte. Det viser sig at der er 4 clips i hver side, hvor overdel og underdel holdes sammen. Forhandleren havde lige taget på clipsene med et stemmejern - ingen mærker overhovedet.

Da jeg kom hjem, blev min mor og jeg enige om, hvilke taster der skulle kunne bruges og hvilke der skulle disables, efterfølgende tog jeg et stykke overheadfilm (tyndt stift plastic) og skar det til, så det passede med selve gummitastaturet. Herefter var det bare at skære ud i filmen de steder, hvor knapperne skulle virke.

 

Her et billede at printet i remoten med overheadfilm i første forsøg. Der smuttede lige et par taster ekstra med, så jeg måtte prøve igen. Der er også skåret ud i filmen 3 steder, hvor lodninger stikker op igennem. Disse huller er også i gummitastaturet og kan bruges til at styre print og tastatur i forhold til hinanden.

Jeg samlede igen remoten, testede den op mod mit kamera. Det så ud til at virke, hvilket testen på et Panasonic tv næste dag også viste


Kommentarer tips og tricks,modtages gerne !!
E-Mail :
Klaus D. Mikkelsen - (moppe@post6.tele.dk)

Designet af Moppe