Gør det selv OBD-II interface.


Mit dyrbareste eje lyste i en lampe, ABS lampen, for at fortælle mig at der er noget galt. Hvad gør man så ?

Almindelig sparsom og nysgerrig som man er begynder man selv at lede efter fejlen, tænk nu, hvis man kunne spare et par hundrede på værkstedsregningen. Det ville være fedt. Min dyrbare er en '97 Golf 3 og jeg lærte følgende ved søgning på internet:

Der er OBD-II interface til diagnosticering af bilen.
ABS sensoren skal måle ca 1Kohm, hvis man ohm'er den.
Der findes specielt software der kan bruges til diagnisticering af bilen.
Færdige interfaces er for dyre til at jeg vil købe dem.
Der findes et diagram til et interface der passer til min golf.
VAG-COM software fås i en gratis begrænset version.

Son elektronikmand/edbnørd er der vel ikke andet at gøre end at prøve at bygge et interface. Jeg fandt frem til at interfacet lavet af Jeff Noxon ser ud til at være det jeg har brug for og bygger det med alternative komponenter fra skuffen. Jeff har lavet alt, printlayout og det hele, men hans diagram ser noget forvirrende ud for mig, så jeg retegner det selv og laver det blot på et stykke "fjumreprint".

Her er det håndtegnede diagram:

Jeg har ikke bygget den nederste tredjedel, da min golf ikke bruger "L" linjen til at kommunikere på. Men som det ses, standard komponenter af den gamle skuffe - modstande, BC547, 1n4148 og PC817.

Næste spring var en tur forbi VAG-COM hjemmesiden og downloade programmet. Yderst simpelt program, men rimeligt effektivt. Senere har jeg fundet det på dansk fra netech.

Hjemmbrygget interface:

Og hjemmebrygget stik:

Screenshots følger....... på et tidspunkt.....

Det var føler ved højre forhjul der var defekt, fortalte programmet mig, så en ny blev bestilt hos Krogslund og monteret et par dage efter.


Kommentarer tips og tricks,modtages gerne !!
E-Mail :
Klaus D. Mikkelsen - (moppe@post6.tele.dk)

Designet af Moppe