Flettet krans med krummer.


Hver gang denne serveres spørges der til opskriften.
Så frem for at maile den, er den her.

 

Ingredienser:

25 g gær
3 dl vand
3 dl parboiled speltkerner
3 æg
3 dl kærnemælk
1 spsk. Salt
1 spsk. Olie
250 g groft speltmel
500 g sigtet spelt

Pynt: Kerner og frø

 

Kog speltkernerne i 20 minutter i 6 dl vand. Hæld den overskydende væde fra.

Rør de kogte kerner op med 3 dl vand, så kernerne afkøles
. Rør herefter æg, kærnemælk, salt, olie og groft speltmel i.
Lad det stå i 1 time ved stuetemperatur.


 Rør nu sigtet spelt i lidt efter lidt. Det kan være nødvendigt at tilsætte mere mel.
Der skal så meget mel i, at dejen lige nøjagtig slipper kanten af skålen, men stadig er lidt klistret.
Lad dejen hæve i 4-6 timer eller natten over i køleskab under et fugtigt klæde.

Del dejen i 3 stykker, som trilles til lange pølser, der flettes og foldes til en krans.
Efterhæver i 15 minutter. Pensles med olie og drysses med kerner og frø.
Bages ved 190 grader (varmluft) i 30 minutter til det lyder hult, når man slår mod bunden.


Kommentarer tips og tricks,modtages gerne !!
E-Mail :
Klaus D. Mikkelsen - (moppe@post6.tele.dk)

Designet af Moppe