Modifikation af Fallers "Freifallturm"


Faller har lavet en serie mere eller mindre bevægelige attraktioner, som nok bedst vil gå under betegnelsen "tivoli". En af disse er en model af den såkaldte "Power tower 2", som er det største transportable fritfaldstårn i verden. Det er bygget af Mauer Söhne i Munchen, er 66 meter højt, vejer samlet omkring 180 tons og fylder 11 lastbiler når det skal transporteres.
Læs mere om tårnet på dets hjememside.

I model er tårnet ganske flot, men den oprindelige mekanik er altså mere til besvær end til gavn. Derfor har fritfaldstårnet på Modelbane Europa stået stille i meget lang tid og jeg håber da at forbilledet ikke har så mange problemer med mekanikken som vi har oplevet. Efter søgen rundt omkring kan jeg se at andre har haft samme problemer, eksempelvis på Minuatur Wunderland i Hamborg, hvor deres model har været stillestående, eller med meget simple langsomme bevægelser gennem lang tid.
På selv samme modelbanes forum er der andre der spørger til det samme.

Problematikken er at selve snoretrækket starter på akslen der er drevet af motoren under bundpladen, kører op i toppen af tårnet, gennem nogle meget små ruller, ned omkring et hjul på gondolen, op til små ruller igen, hele vejen ned langs tårnet, krydser forbi akslen ved motoren, op i toppen, gennem de små ruller endnu en gang, ned omkring endnu et hjul på gondolen, for fjerde gang op forbi de små ruller og så hele vejen ned for at sidde fast på akslen der er drevet af motoren.

Desværre viser det sig at snoren har en tendens til at "sætte sig" og da det alene er vægten af gondolen der skal trække snoren væk fra akslen ved motoren, sker der det, når snoren sætter sig fast, i stedet for en fin op og nedkørsel, går snoren i en stor knude. Akslen ved motoren kører ret hurtigt rundt og typisk kan man kun køre en 3-5 gange inden det går galt.


Her et billede af fritfaldstårnet i virkeligheden

 

Efter at have set længe nok på tårnet blev jeg hidsig og besluttede mig for at gøre noget ved det. Det kan da ikke passe at det ikke skal kunne komme til at virke, det måtte briste eller bære, enten fik jeg gang i det, ellers måtte det væk. En uvirksom attraktion er ikke en god attraktion. Jeg kendte til problematikken og besluttede mig for at prøve at undgå det komplicerede snoretræk, men hvad gør man lige?

I første ombæring ville jeg af med de små ruller, så der skulle findes et par store ruller der kunne monteres i toppen af tårnet. Løsningen blev en meget gammel plasticbogie fra en udrangeret togvogn. Af med hjulakslerne, vende hjulene om og lade dem gå med fladerne ind mod hinanden og ikke flangerne og så trykke dem helt sammen. Nu var der 2 meget lidt kønne hjul i toppen af tårnet og en snor ned i midten. Snoren blev trukket ned til gondolen og blot bundet omkring den. Egentligt burde jeg vel have sat snoren omkring det store hjul på gondolen og ladet den bære i hjulet, men sådan blev det ikke, det var funktionaliteten og ikke skønheden jeg gik efter. Modsatte ende af snorene blev trukket ned gennem midten af tårnet og ud gennem et hul i midten af bundpladen. Kablerne til de to reed switche flyttede jeg pænt ud til siden og ud gennem andre huller i bunden.

 

 
 

Sikken en forandring, gondolen kørte let op og ned ved træk i snoren der nu førte ud gennem bunden af pladen. Næste skridt var så at prøve med den noget larmende faller motor og så få det til at spille med den. Snor monteret på aksel, elektronisk styreboks monteret og så et tryk på knappen. Gondolen susede op til toppen og standsede velvilligt ved reed kontakten, så nedad igen, men den 2:1 udveksling som det gamle snoretræk havde lavet var væk, det vil sige at nu kørte gondolen alt for langt. Faktisk så langt at den blev klasket hårdt mod bundpladen og snoren begyndte at blive viklet den forkerte vej omkring akslen, så når den troede at den skulle køre langsomt det sidste stykke nedad til stop, trak den faktisk gondolen op på midten af tårnet.

Ikke så godt Mikkelsen!

 

Så måtte jeg i gang igen. På billedet her til højre ses den oprindelige mekanik, med snoren ført ned gennem midten af tårnet. Det ses også, hvordan snoren her er godt på vej til at køre i "knude" igen.

På garageloftet har jeg en masse "sjove sager", herunder også forskellige små motorer. Da den oprindelige motor larmer lidt og da den oprindelige udveksling allerede er godt slidt på grund af at snoren har været gået i knude ville jeg gerne skifte til noget bedre og mere holdbart.

Jeg var forbi store og små motorer både med og uden gearkasser på - sågar lego tandhjul var jeg forbi, men ingen af motorerne artede sig som den oprindelige, det vil sige langsom op og hurtigt ned.

Altså er hastighedsreguleringen lagt ud efter den specifikke motor og ikke bare en simpel spændingsregulering. Jeg fandt så et datablad på TDA7272, som styringskredsen hedder. Og mine anelser var begrundede, ud fra motoren fysiske opbygning og elektriske egenskaber vælger man en stor del af de modstande og kondensatorer der er monteret omkring kredsen. Det var altså lidt op ad bakke med hensyn til at skifte motoren, for så skulle jeg til at finde data på de gamle motorer jeg havde. Men hvor finder man lige data på en 20 år gammel motor der har siddet i en printer. Nej, i med den oprindelige motor og så regulere hastigheden ned med de 2 modstande der bruges til at sætte "speed demand" på kredsen.

 

Efter en håndfuld forsøg stod det klart at der skulle ca. 20kOhm ekstra i serie med "speed demand" modstandene for at opnå et brugbart resultat. Dette blev løst ved at der på undersiden af printet blev skåret de to printbaner over der forbandt kredsen med modstandene og på oversiden monteret (limet fast) to styk 20kOhm multiturn potmetre. Ben fra potmetrene kunne passende nå over til kredsen og der skulle kun et ekstra stykke ledning til før det virkede.

Kørsel opad er justeret helt ned i fart (alle 20kOhm er brugt), mens kørsel nedad har fået et par omgange på potmetret, så det passer med at der er lang slaglængde, men ikke så lang at gondolen ryger helt i bund med et brag. Den lille ekstra fordel ved at regulere på hastigheden på motoren er også at det dæmper en del af lyden fra motor og gear.

 

 

Til slut skulle der blot monteres den store "krave" oppe i toppen der dækker for den lidet kønne gamle vognbogie og så er det ellers op og ned igen og igen og igen...........
Jeg kunne endda fjerne al den ekstra vægt der var lagt i gondolen for at forsøge at få den til at trække nok i snorene med den oprindelige konstruktion.

 


Kommentarer tips og tricks,modtages gerne !!
E-Mail :
Klaus D. Mikkelsen - (moppe@post6.tele.dk)

Designet af Moppe