Sporbesatmelder.
I 2 forskellige versioner

I forbindelse med digitalisering med DCC og med bremsegeneratorer der sender "stop" digitalt ud til lokomotiver, kan sporbesatmelderen vist nederst på siden have visse problemer, da man blander digitalsignaler og forsyningsspænding sammen. Derfor er siden opdateret i 2010 med en nyere sporbesatmelder, der er bedre. Kredsløbet er nogenlunde det samme der anvendes i flere kommercielle sporbesatmeldere.

Først et diagram (tak til Gert for de fine diagrammer):

Kredsløbet fungerer kort fortalt ved at strømmen ud til skinnerne føres gennem 4 dioder. Herved skabes der et spændingsfald (hvis der bruges strøm) og spændingsfaldet får lysdioden i optokobleren til at lyse, hvilket åbner for transistoren i den anden halvdel af optokobleren. Transistoren kan ses som en simpel kontakt (dog skal der tages højde for plus og minus) og kan sættes ind i næsten ethvert kredsløb. Det være sig til at tænde for en diode, melde tilbage gennem et S-88 modul, eller lignende.

Følsomheden på sporbesatmelderen kan styres bedre, hvis man kobler en 470 ohms modstand mellem DCC og Skinne og skifter de 100 Ohm til optokobleren til en 22 Ohm.
Rop Paisley bruger samme opskrift til hans detektorer.

Er man nu doven og ikke gider at montere 4 dioder, tager man en diodebro i stedet. kortslutter + og - på diodebroen og sætter de to vekselspændingstilslutninger til kredsløbet.

 

Her et forslag til hvordan 8 sporbesatmeldere efter ovenstående opskrift kan placeret på et print.

 
Først det færdige print, både over og underside. På oversiden placeres optokobler, diodebroer og skrueterminaler. På undersiden er der SMD modstande.

 


Her printlayout


Og til sidst diagrammet med de 8 sporbesatmeldere.
 

 


Efter diskussion i nyhedsgruppe dk.fritid.jernbaner.model, kommer her en opskrift på en meget simpel sporbesatmelder.

Den er oprindeligt bygget til digitaldrift, men kan også bruges til analog drift i AC system, eller DC system, hvor man altid kører den ene vej.
DC og kørsel begge veje, kræver 2 ekstra transistorer og en modstand mere.

Let forklaring:

DCC er tilslutning fra booster (kan også være MM)
Skinne er tilslutning til skinne
GDN er fælles nul og + er en stabilliseret forsyning, der deler nul (GND) med skinnerne.

De to dioder sørger for at der kommer et spændingsfald, hvis der er belastning på sporet. Den første transistor åbner i tilfælde af strømforbrug og sender kørespænding ned til transistor 2 (begrænset af modstanden). Transistor 2 leder og laver kortslutning til GND, så signalet på udgangen bliver lavt.

Kondensatoren er til at "huske" udgangsstillingen i den tid, hvor digital elle AC spændingen er negativ og virker som et filter der sikrer god detektering. Værdien anslås til at være et sted mellem 1 og 10 uF.

Sætter man en lysdiode i serie med den sidste modstand, har men en lysindikering af sporbesættelsen.

Husk at resten af banen også skal forsynes gennem et sæt dioder som ved sporbesatmelderen.

 

Stykliste:

1 stk transistor BC557
1 stk transistor BC547
1 stk kondensator på 10uF
2 stk dioder 1N4007 (eller lignende)
2 stk modstande på 10 kOhm.

 

Ulemper:

Kan have problemer med detektering under kortslutning.
Virker ikke ved DC med kørsel i begge retninger (kræver 2 transistorer og en modstand mere, kan tegnes, hvis der fremkommmer ønsker).

 


Kommentarer tips og tricks,modtages gerne !!
E-Mail :
Klaus D. Mikkelsen - (moppe@post6.tele.dk)

Designet af Moppe