Roco 232 "Ludmilla" og en løsning på det svage frontlys.


De lykkelige ejere af Roco's Ludmilla (BR 132, 232 og 142), kender måske lidt til problematikken. Lokomotivet er bygget i Roco's glansperiode, masser af trækkraft, smukke detaljer, men ak, lyset er altså ikke noget at skrive hjem om, til trods for de mange lysledre der fordeler lyset inde i lokomotivet.. Specielt ikke, da det er pærer der er lagt ud til at kunne bruges efter en digitalisering og da mit lokomotiv mest er i brug ved analog drift, ja så er lyset nærmest det man kan betegne som værende fraværende.

 

Det må der gøres noget ved. I forbindelse med anden ombygning kom mine fingre forbi en SMD lysdiode med kraftigt hvidt lys. Det måtte jo prøves, En 1kOhms modstand i serie med lysdioden og så ellers forsøge at få den placeret samme sted som pæren. Det noget overbelyste billede herunder viser modstanden og lysdioden (med lys i, så den er helt hvid).

 

For dem der kender Ludmillaens normale lys, vil man let kunne se forskel. Billedet er taget mens lokomotivet bliver forsynet med en kørespænding på 5 volt.
Vender jeg lokomotivet om, er der slet intet lys at spore i de lygter der stadigvæk får lys fra en pære.

Som det ses er det kun frontlyset der er gjort noget ved. Det overvejes om der skal laves samme trick med det røde slutlys.

Det er ikke perfekt og kræver en smule loddearbejde, men det var ment som et forsøg.

Efterfølgende har andre fået samme ide. Det er muligt at købe færdige universalprint til BR 232 og mange andre Roco lokomotiver der indeholder samme print.
Læs mere hos Arnold's Modell WEB

 

 


Kommentarer tips og tricks,modtages gerne !!
E-Mail :
Klaus D. Mikkelsen - (moppe@post6.tele.dk)

Designet af Moppe